Donald Trump har sået tvivl om hvorvidt han vil acceptere valgets udfald, hvis han taber. Det er ikke så underligt. USA har en lang historie for valgsvindel og andre former for uregelmæssigheder og begrænsninger af borgeres valgret.
Den måske mest enkle måde at udelukke vælgere på er simpelt hen at stryge dem af valglisterne. Ved valget i 2000 strøg Floridas guvernør, Jeb Bush 90.000 vælgere, og heraf var langt hovedparten sorte og spansktalende. Resultat: Hans bror, George Bush vandt med 537 stemmer.

2004 lavede republikanerne i Ohio det samme nummer, denne gang gik det ud over 300.000 vælgere. Resultat Bush vandt med 118.775 stemmer. Al Gore accepterede valgets udfald i 2000 lige som John Kerry  gjorde i 2004, og ligesom Lyndon B Johnson gjorde, da John F Kennedy i 1960 vandt ved hjælp af købte stemmer. Det nye er måske, at Donald Trump ikke har lovet uden videre at acceptere valgets udfald. Der er dog en sjov pointe i, at den systematiske udelukkelse af sorte og spansktalende fra at stemme formentlig vil gavne netop Trumps chancer for at blive valgt.

Hvad skal den almindelige vælger stille op i det cirkus? Man kunne fx stemme på en af de øvrige kandidater. Der er jo faktisk 5 kandidater at vælge mellem. Hvorfor hører vi ikke et kuk om de tre andre, Jill Sein, Gary Johnson, Evan McMullin og deres vælgere.
Hvor er Bernie Sanders’ tilhængere henne? Hvor er Occupy-bevægelsen? Hvorfor for hører vi så lidt om de bevægelser i det amerikanske folkehav, som de er udtryk for. Det er dem, vi skal sætte vores lid til, hvis vi skal undgå, at verden bliver mere farlig end den allerede er.