I aftes blev Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard i DR2’s Deadline afsløret som enten en nyttig idiot eller en presstitude (medieluder) En ”nyttig idiot” er en person, der uvidende om den virkelige samenhæng lader sig bruge i en anden sags tjeneste. En presstitude/medieluder gør det samme, men helt bevidst.

Lad os i denne sammenhæng nøjes med at kalde Bo Lidegaard en ”nyttig idiot”. Den samme betegnelse passer på stort set resten af de danske mainstream-medier.

Hvad gik galt i Syrien, spurgte Niels Krause Kjær. Det var jo et meget relevant spørgsmål i betragtning af de hundredetusindvis af mennesker, der har mistet livet. Bo Lidegaard svarede at vi måske kunne have støttet de demokratiske kræfter ved at have interveneret militært i Syrien tidligere i forløbt.

Ikke et ord om der, hvor vi virkelig har fejlet, nemlig ved at støtte en ulovlig militær indblanding i Syrien. Uden Putins indgriben, var den udenlandkse invasion i Syrien endt i endnu større katstrofer. Nu kan den måske endelig afsluttes efter alt for mange lidelser.

Bo Lidegaard kolporterede den sædvanlige teori, nemlig at en fredelig opstand takket være Assads brutalitet udviklede sig voldeligt og endte med at blive en stedfortræderkrig.

Den historie er for længst blevet afsløret som falsk af kritiske internationale medier. Det er bare ikke sevet ind i de danske. Den fredelige protestbevægelse i Syrien blev allerede i marts 2011 infiltreret af bevæbnede provokatører, der skød på både civile og statslige sikkerhedsstyrker. Målet var at konflikten skulle eskalere ud af kontrol og bane vejen for et voldeligt regimeskift.

Planen om regimeskift i Syrien er ikke ny. I 2007 afslørede US General Wesley Clark, at Syrien sammen med Afghanistan, Iraq and Libyen var på ønskelisten for regimeskifte allerede i 2001. I virkeligheden har Syrien været i USA’s sigtekorn lige siden Hafez Assad kom til magten for mere end 40 år siden.

Den tidligere franske udenrigsminister, Roland Dumas afslørede i 2013, at han to år før oprøret startede fik en henvendelse fra en britisk embedsmand med en hemmelig plan om at vælte Assad.

Og vi ved fra afsløringer af tidligere US intelligence chief Lt General Michael Flynnat Bakar, at Obamas administration bevidst infiltrerede jihadist-grupper så langt tilbage som 2012, for at disse lejesoldater skulle destabilisere regeringen i Damaskus. Derfor får man kvalme af at se Bo Lidegaards fortsatte bortforklaringer.

Disse regimer har pumpet milliarder af dollars i rekruttering, træning og bevæbning af lejesoldater fra dusinvis af lande, inklusive forsyning med kemiske våben! Det er det udenlandsk orkestrede regimeskifte, der hele tiden har været problemet. Det er en klar overtrædelse af international lov – altså en krigsforbrydelse.

Og for at føje spot til skade, har en tidligere FN-udsending, Lakhdar Brahimi, afsløret, at konflikten i Syrien kunne have været standset allerede i 2012, kun et år efter at det hele startede. Han roste Rusland for en mere realistisk analyse af situationen og sagde, at alle skulle have lyttet lidt mere til Rusland. Moskva har hele vejen igennem talt for, at Syriens politiske fremtid bør afgøres af det syriske folk – og at kravet om at ”Assad must go” ikke kan påtvinges af Vesten eller deres ”stedfortrædere”. Dette princip understreges i øvrigt i de igangværrende forhandlinger i Geneve.

Krigen i Syrien, er et resultat af et ulovligt USA-ledet forsøg på regimeskifte, men takket være Putin kan vi nu se en ende på krigen. Nu er det op til diplomatiet.