Pandora er hovedperson i en oldgræsk fortælling, gengivet hos Hesiod. Den handler om de ulykker, hun udløste, da hun en dag åbnede en æske (krukke), og alle verdens ulykker fløj ud af den og bredte sig over hele verden.
Det samme skete, da Zbigniew Brzezinski, rådgiver for præsident Jimmy Carter, lagde grunden til islamismen, vor tids måske største plage. Han ønskede med sine terrorister at give Sovjetunionen et ”Vietnam” i Afghanistan. Det lykkedes. Sovjet måtte trække sig ud og overlade Afghanistan til en flok fundamentalistiske islamister. Siden har islamismen spredt sig til store dele af verden. Alle de sekulære arabiske lande er blevet ødelagt: Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien. Millioner af mennesker er dræbt eller drevet på flugt.
Rusland og Kina har store muslimske befolkningsgrupper, der ville kunne skabe alvorlige problemer. Disse grupper har i mange år været et redskab i USA’s særlige form for krigsførelse – Soft War – i Tjetjenien og i Xinjiang.
Det er imidlertid lykkedes Putin at inddæmme islamismen i Rusland, og det samme arbejder Kina på i Xinjiang.
Siden Obama rettede sigtekornet mod Kina har Vesten herunder ikke mindst Danmark deltaget i denne bløde krig mod Kina. Det gode forhold, der blev fejret i 2015, da Danmarks udenrigsminister og den kinesiske ambassadør sammen skrev en kronik i Politiken for at fejre at Danmark som et af de første lande i verden anerkendte Den kinesiske Folkerepublik, er ved at forsvinde i støjen fra Hongkong, Taiwan og i de seneste måneder i historier om koncentrationslejre i Xinjiang.
USA har i mange år fisket i rørt vande i Tibet, Hongkong og Taiwan. Nu gælder det uighuerne i Xinjiang. Separatistbevægelsen World Uyghur Congress har kontorer i Washington DC og finansieres af det amerikanske udenrigsministerium via National Endowment for Democracy (NED). Uyghur East Turkestan Islamic Movement (ETIM), alias Turkestan Islamic Party (TIP), alias Katibat Turkestani, er en terroristgruppe tæt forbundet med Al-Qaida og Taliban i både Afghanistan og Pakistan. I betragtning af at Afghanistan grænser direkte op til Xinjiang er det ikke så underligt, at Kina er bekymret for infiltrering af USA-støttede terrorister.
Efter Sovjetunionens opløsning i 1990’erne, men før 9/11 arbejdede CIA med mujahideen og med Osama bin Ladens Al Qaida i Afghanistan. Træningslejre blev oprettet for at uddanne uighuriske separatister på stort set samme måde som Islamisk Stats ekstremister er blevet trænet og bevæbnet for at vælte den syriske regering et årti senere.
Under OL i Beijing i 2008 iværksatte uighuriske separatister flere terrorangreb, bl a i Kashgar i Xinjiang fire dage før legenes start. I juli 2009 dræbte Uyghur-ekstremister i provinshovedstaden Urumqi 200 mennesker, For det meste Han-kinesere. Siden 2013 er tusinder af uighurer rejst til Syrien for at kæmpe i den militante gruppe, Turkestan Islamic Party.
I 2014 var der yderligere to mislykkede flykapringer samt snesevis af bomber. med tusindvis af civile ofre. I 2015 iscenesatte Uyghur-tilknyttede terrorister en bombning i Bangkok, der efterlod 20 døde kinesiske turister.
Stillet over for sådanne væbnede oprør ville de fleste suveræne stater have indført strenge forholdsregler. I 2015 vedtog Kina sin lov om bekæmpelse af terrorisme med det mål at befri sig selv for “de tre onder” – terrorisme, separatisme og religiøs ekstremisme. Myndighederne intensiverede sikkerheden, herunder væbnede patruljer og kontrolpunkter på hot spots for at genoprette lov og orden. Det er på den måde lykkedes at inddæmme spredning af terrorisme ud over Xinjiang.
Sideløbende med disse foranstaltninger har Kina gennemført en ambitiøs plan for udvikling af økonomien. Xinjiang råder over værdifulde råstoffer og spiller en nøglerolle i Kina’s planer om den nye silkevej (BRI).
Resultatet denne indsats er imponerende: Omkring 600.000 uigurer er i 2016 løftet ud af fattigdom og yderligere 312.000 i 2017. Mere end 400.000 er flyttet fra fjerntliggende landsbyer til steder, hvor de har fået beskæftigelse. Xinjiangs BNP voksede med 8% sidste år og forventes at accelerere.
Sådan ser situationen ud fra et kinesisk synspunkt. Det ligger langt fra det billede, der tegnes i Vesten. Her hører vi om koncentrationslejr-lignende genopdragelseslejre og de kinesiske myndigheder beskyldes for at begå folkemord. Det er næsten lige så fantasifuldt som historierne om, hvordan Saddam Husseins soldater kastede nyfødte børn ud af kuvøser i Kuweit, eller historien om hans masseødelæggelsesvåben, for slet ikke at tale om Gadhafis forsøg på folkemord i Benghazi eller hans påståede uddeling af Viagra til sine soldater. Listen er lang. Nu er det Xinjiangs tur.