Julian Assange, Alina Lipp og Anne-Laure Bonnel – Når sandheden bliver en forbrydelse i Vesten
Oprindeligt udgivet: Donbass Insiderden 21. juni 2022 af Christelle Néant (mere af Donbass Insider ) |(Opslået 23. juni 2022 )
Julian Assange, Alina Lipp og Anne-laure Bonnel er tre journalister, der betaler en høj pris for at fortælle sandheden i Vesten: Forsøg på at kvæle dem økonomisk, efterfulgt af censur, trusler om fængsling eller i det hele taget fængsling og endda fysisk og psykisk tortur i tilfældet Assange. Disse tre tilfælde illustrerer perfekt virkeligheden af ”demokrati” i Vesten.
Sagen om Julian Assange, er den mest omtalte og mest afslørende af, hvad der kan ske med en vestlig journalist, der tør fortælle sandheden.
I 2006 grundlagde Julian Assange Wikileaks, en ikke-statslig, non-profit organisation, som offentliggør klassificerede dokumenter leveret af whistleblowere på sin hjemmeside. Siden har siden offentliggjort millioner af dokumenter om menneskerettighedskrænkelser, korruptionsskandaler og frem for alt krigsforbrydelser.
I 2010, netop som hjemmesiden skulle til at offentliggøre dokumenter om krigen i Irak, blev Julian Assanges anmodning om arbejds- og opholdstilladelse afvist af Sverige. Han havde valgt Sverige på grund af dets strenge lovgivning om beskyttelse af journalistiske kilder. Men at afsløre USA’s krigsforbrydelser i Irak og Afghanistan er at pådrage sig Washingtons og det amerikanske militærindustrielle kompleks’ vrede. Det er her nedstigningen til helvede begynder for Julian Assange.
I 2011 begyndte forsøget på økonomisk at kvæle Wikileaks hjemmeside. Visa, Mastercard, Bank of America, PayPal og Western Union organiserede en finansiel blokade af Wikileaks, hvilket reducerede organisationens indkomst med 95%, som derefter vendte sig til kryptovalutaer for at undgå økonomisk kvælning.
Fra 2012 og fremefter iværksættes censur gennem massive computerangreb mod siden. Målet er at forsøge at forhindre folk i at få adgang til de millioner af dokumenter, der er offentliggjort på siden. For ordens skyld var det Wikileaks, der hjalp Edward Snowden med at komme ud af Hong Kong og få politisk asyl i Rusland.
Sideløbende hermed blev Julian Assange fra 2010 til 2012 sat under betinget fængsel i Storbritannien efter en sigtelse for seksualforbrydelse fremsat i Sverige i 2010. Assange fordømte dette som en falsk anklage, hvis eneste formål var at sende ham til Sverige, hvor han kunne udleveres til USA. Efter den britiske højesterets afvisning af at afvise udleveringsanmodningen til Sverige, søgte Julian Assange tilflugt den 19. juni 2012 i den ecuadorianske ambassade i London, hvor han levede i afsondrethed i syv år, under overvågning af Scotland Yard og CIA.
I 2017 planlagde CIA et mord på Julian Assange i den ecuadorianske ambassade. Men i betragtning af risikoen for international skandale, som dette ville forårsage, gav CIA op og valgte en mere diskret plan.
Den 11. april 2019 blev Julian Assange frataget sit ecuadorianske statsborgerskab opnået to år tidligere, samt sin ret til asyl i den ecuadorianske ambassade, hvorfra han blev tvangsfjernet af britiske politibetjente. Han blev derefter sendt i fængsel i Belmarsh, og sagen om “seksualforbrydelser” blev afsluttet af Sverige på grund af manglende beviser et par måneder efter hans anholdelse.
I tre år kæmpede Julian Assange og hans advokater for at forhindre hans udlevering til USA, hvor han risikerer op til 175 års fængsel! Alt sammen til ingen nytte. Og i al denne tid har Julian Assange været udsat for tilbageholdelsesforhold, der er ensbetydende med tortur: total isolation, utilstrækkeligt opvarmet celle om vinteren, mangel på omsorg. Julian Assanges tilstand forværredes hurtigt under disse forhold, og flere eksperter og læger beskrev det, der blev påført ham i Belmarsh-fængslet, som tortur.
Hvis Julian Assange blev sendt til USA, kunne han blive sendt til Guantanamo eller andre steder og tortureret som mange andre fanger. Hans sag bør tjene som et eksempel til at afskrække andre vestlige journalister fra at afsløre ubelejlige sandheder.
Og vi ser, at Assange-sagen måske snart ikke længere er en undtagelse. To uafhængige journalister, den tyske Alina Lipp og den franske Anne-Laure Bonnel, som har været åbenhjertige om, hvad der sker i Donbass, ser nu, at den vestlige censurmaskine tænder på dem.
Alina Lipp, som tilbragte seks måneder i Donbass i 2022 og fortalte sandheden om den ukrainske hærs krigsforbrydelser, herunder i Mariupol, bliver nu udsat for censur.
Se hendes todelte interview på engelsk på Telegram:
Efter et første besøg i 2021 blev hun chokeret over krigsforbrydelserne begået af den ukrainske hær mod de civile i Donbass. Hun vendte tilbage i begyndelsen af 2022 og blev i seks måneder. Hun fortæller åbent om og rapporterer om krigsforbrydelser begået af ukrainske soldater fx mod civile i Marioupol.
En ubelejlig sandhed i Berlin.
Så Alina Lipps PayPal-konto blev blokeret. Så blev hendes bankkonto, såvel som hendes fars, lukket, og den tyske stat beslaglagde uden nogen begrundelse omkring 1.600 euro, der stadig var på hendes konto. Som i Assange-sagen bliver teknikken med økonomisk kvælning brugt til at dæmpe dissidente stemmer. Så kommer censur med lukningen af hendes YouTube-konto, hvor hun offentliggjorde sine rapporter.
Og som i tilfældet med Julian Assange, kom loven snart til at true Alina Lipp. Der blev indledt en straffesag mod journalisten for at støtte forbrydelser. Fordi hun turde sige, at det, Ukraine laver i Donbass, er folkedrab, at hun forstår, hvorfor Rusland greb ind, hvorfor Rusland iværksatte sin særlige militæroperation, og at de mennesker, hun kender i Donetsk, er glade for, at Moskva griber ind. Bare derfor, for at give sin mening og fortælle sandheden, risikerer Alina Lipp op til tre års fængsel!
Du kan downloade dokumentet i PDF her:
I anklageskriftet meddeles dettttt, at Alina Lipp ikke vil få adgang til en høring (for at forsvare sig), da dette ville forstyrre efterforskningsprocessen (sic)! Ikke overraskende vender Alina Lipp ikke tilbage til Tyskland, for ikke at lide samme skæbne som Julian Assange.
Og hvis nogle mener, at det, der sker med Alina Lipp, ikke kunne ske i Frankrig, bør de se på, hvad der sker med Anne-Laure Bonnel. Denne franske freelancejournalist, der kom til Donbass i 2015 og 2022, og som også talte åbent om den ukrainske hærs krigsforbrydelser i Donbass.
Ikke overraskende blev hun sammen med Alina Lipp og undertegnede i Le Monde anklaget for at være en “farlige pro-russiske influencer” – en anklage, som DR nu kører videre på. I virkeligheden er denne artikel blot en af mange i et koordineret angreb fra ISD, endnu en organisation, der hævder at bekæmpe desinformation i flere vestlige lande, men som i virkeligheden tjener til at retfærdiggøre censur. Beskyldningerne mod “pro-russiske influencers” af ISD er faktisk blevet taget op af adskillige medier, i Frankrig, Tyskland, USA og sikkert andre steder (jeg har ikke midlerne til at tjekke hele verdenspressen).
Anne-Laure Bonnel er også blevet direkte og personligt angrebet af adskillige franske medier, som blot har nedværdiget hende, endda bagvasket hende. Og som i tilfældet med Julian Assange, eller Alina Lipp, bruger myndighederne økonomisk kvælning for at forsøge at få hende til at tie.
Som i tilfældet med Alina Lipp blev Anne-Laure Bonnels bankkonto midlertidigt spærret af hendes bank, Société Générale, og hendes kontrakt med Sorbonne Universitet blev ikke fornyet.
Selvom Alina Lipp og Anne-Laure Bonnel endnu ikke er i den forfærdelige situation, Julian Assange er i, burde hans sag få alle til at indse, at vestlige lande kun er demokratiske i navnet, og at det, der sker med denne journalist i dag, godt kunne ske for dem én, hvis de tilfældigvis fortæller en ubelejlig sandhed. Derfor skal vi kæmpe for at forhindre, at Assange bliver udleveret til USA. For at forhindre, at det at fortælle sandheden bliver betragtet som en forbrydelse!
For som Martin Niemöller udtrykte det:
”De kom først efter socialisterne, og jeg sagde ikke noget,
fordi jeg ikke var socialist
. Så kom de efter fagforeningsfolkene, og jeg sagde ingenting,
fordi jeg ikke var fagforeningsmand .
Så kom de efter jøderne, og jeg sagde ingenting
Fordi jeg ikke var jøde
. Så kom de efter mig, og der var ingen tilbage til at forsvare mig.
I dag kommer de efter Julian Assange, Alina Lipp, Anne-Laure Bonnel eller mig selv. Men en dag kommer de efter dig. Så handle nu! Kræv at Julian Assanges udlevering til USA annulleres! Lad det være kendt, at du ikke ønsker et samfund, hvor sandheden er en forbrydelse!
Oversat og redigeret af Ebbe Lauridsen. Læs originalen her
https://mronline.org/2022/06/23/julian-assange-alina-lipp-and-anne-laure-bonnel-when-truth-becomes-a-crime-in-the-west/