Krokodilletårer

”Fem-årige Omran Daqneesh sidder på en orange stol bagerst i en ambulance. Hans lille krop er fuldkommen dækket af støv, og blodet løber fra et sår i ansigtet, mens hans øjne blot stirrer tomt ud i luften”. Det kunne man læse i BT 18. august.

Billedet af den lille dreng i ambulancen gik verden rundt. Det var hjerteskærende, men ”White Helmets”, der stod bag denne video, har brugt historien til endnu engang at påvirke “de nyttige idioter”.

The White Helmets har modtaget over 40 millioner USD fra den amerikanske og den britiske regering. De støtter Al Nusra [Al Qaeda] og ISIS og er kendt for deres propaganda mod det syriske styre. Denne lille femårige dreng kunne måske bane vejen for en no fly-zone, der kan redde oprørerne fra et sikkert nederlag i Aleppo.

I 2011 blev den vestlige offentlighed bombarderet med rædselshistorier fra Bengazi i Libyen. Det gjaldt fx DR’s korrespondent, Thomas Ubbesen. Det truende folkemord viste sig imidlertid at være en and, men da var skaden allerede sket. USA og Vesten benyttede no fly zonen til at bombe Libyen sønder og sammen og vælte Ghaddafi, hvorefter hans velforsynede våbenlagre endte  hos islamisterne i Syrien.

Der er også andre børn, der lider i Syrien fx en lille dreng i det vestlige Aleppo. Han blev udsat for et missilangreb fra Al Nusra, men de billeder er ikke nået frem til Vestens mainstream-medierne. Læs mere her >>>

Nu kandiderer The White Helmets iøvrigt til Nobels Fredspris. Nå – hvis præsident Obama kunne få den, hvorfor så ikke også dem?

Læs mere her >>>

Læs om fotografen bag det ikoniske foto >>>