Danmark skal snart beslutte hvilket kampfly vi skal købe til erstatning for de F 16 jagere, der har bl.a. har bombet i Libyen. Senest har en forsker fra Forsvarsakademiet argumenteret for at vælge et amerikansk fly, da USA efter hans vurdering tilbyder den bedste sikkerhedspolitiske ”livsforsikring”. Her er han på linie med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der i dagbladet Information har udtalt, at Danmark fortsat skal føre aktivistisk udenrigspolitik og ”skal være en allieret, som USA altid kan regne med”. Men at støtte USA er en høj tvivlsom livsforsikring. De endeløse flygtningestrømme tvinger os til – på linie med Tyskland, Frankrig og flere andre europæiske lande til at revurdere vores udenrigspolitik.

Det hjerteskærende billede at den treårige kurdiske dreng, der ligger med hovedet ned i sandet, har resulteret i et krav om direkte militær indgriben i Syren. Kravet fremføres med jævne mellemrumt af Politikens seniorkorrespondent, Anders Jericow, men det er netop de militære løsninger, der de seneste årtier har skabt de endeløse flygtningestrømme, og flere bomber vil ikke hjælpe. Anders Jericow har været fortaler for et regimeskifte lige siden uroen i Syrien startede i 2011, men er åbenbart ikke blevet klogere. Der må andre midler til, og nu ser det langt om længe ud til, at der bag kulisserne arbejdes på diplomatiske løsninger.

Tyskland og Frankrig anbefaler nu et militært samarbejde med Rusland for at styrke kampen mod IS i Syrien. Et forsøg på at holde Rusland ude via en militær optrapning i form af såkaldt sikre zoner vil ikke gavne den proces.

USA har i mange år vært Danmarks nærmeste allierede, og vi har aktivt deltaget i humanitære interventioner, men R2P doktrinen (Responsibility to Protect) har været en katastrofe, og det rejser et behov for at underkaste Danmarks og USAs udenrigspolitik, et nærmere eftersyn. Sandheden er jo at langt hovedparten af flygtningestrømmene kommer fra lande, der er blevet udsat for Vestens fejlslagne forsøg på at indføre demokrati.

USA har bl.a. støttet af Storbritannien og Danmark reduceret Irak til ruindynger og anarki. Over en million mennesker er dræbt og 4 millioner på flugt. Afghanistan er ødelagt. Marionetregeringen i Khabul ville ikke holde en dag uden USA’s massive støtte.

Og Libyen, der var Afrikas rigeste land med en levestandard på højde med flere EU-lande, er nu et land i kaos, og våben fra Libyen er spredt i de nordafrikanske nabostater og har resulteret i lokale krige, så ødelæggelsen af Libyen har spredt sig til hele Nordafrika og videre til Syrien.

Jualian Assange, Wikileak har netop offentliggjort dokumenter, der viser, at USA allerede planlagde at vælte Assad i 2006, altså mange år før 2011 hvor USA benyttede Det Arabsike Forår som en kærkommen lejlighed til at blande sig. Nu er Syrien også et land i total opløsning med 8 millioner internt fordrevne og 4 millioner flygtninge uden for Syrien.

Masterplanen til denne perlerække af regimeskift blev lagt af den amerikanske tænketank, PNAC (Project for a New American Century) og offentliggjort i september 2000. 10 af de 25 grundlæggere af PNAC blev placeret på nøgleposter i George W Bush regering, og politikken er uden større ændringer blevet videreført af fredsprismodtageren, præsident Obama. Hans viceudenrigsminister, Victoria Nuland, kendt for sin rolle i kuppet i Ukraine, der væltede en demokratisk valgt præsident, er gift med en af PNAC’s grundlæggere, Robert Kagan.

Det er her svaret skal søges på det spørgsmål, kaptajn Mads Silberg stillede den 13 september i radioprogrammet Mennesker og tro: ”Hvorfor sendte man danske soldater i kamp. Hvad var det, vi kæmpede for, og hvorfor tager ingen politikere eller militære chefer ansvar for tilsyneladende fejlskøn med fatale følger”?

Det er de samme politikere, der nu skal købe kampfly for at Danmark fortsat skal kunne foretage humanitære bombninger. Med den udenrigspolitik bliver der ingen ende på flygtningestrømmene.