Grækenland bliver af danske medier rutinemæssigt omtalt som en uansvarlig kontanthjælpsmodtager. Som en, der bare vil have og have og ikke levere. EU- og specielt Eurogruppe-eliten med de ledende finansministre i Eurozonen i spidsen beskylder den nye græske regering for ikke at tage situationen alvorlig og ikke levere forslag til reformer til tiden, men det er ikke sandt!

Den græske regering har som aftalt 20. februar med Eurogruppen fremlagt et 26 siders reformprogram med angivelse af tal for udgifter og indtægte inden for rammerne af et primært budgetoverskud på ca. 1,5 procent 2015. Reformpakke indeholder 70 forslag. Udgifterne forventes at være mellem 1 og 1,5 milliarder euro, mens indtægterne fra reformerne er beregnet til mellem 4,6 og 6,1 milliard.

Forslagene omfatter 8 områder og vil kunne gennemføres inden for det mandat, som den græske befolkning har givet regeringen ved valget. De er bare ikke helt i overensstemmelse med Eurogruppen forestillinger, og derfor afvises de.

Men de er måske et bedre bud på, hvordan krisen i EU skal løses. Det er jo ikke kun Grækenland, der er hårdt ramt af den forfejlede sparepolitik (Austerity).

Storbritannien er det seneste eksempel på en politik, der sælges som en succes, men i virkeligheden blot har taget fra de fattige og givet til de rige. Og som ikke har forbedret økonomien. De nye jobs, som David Cameron praler med, er dårligt betalte deltidsjobs. Han har blot skabt endnu flere working poors, som det også ses i Tyskland.

Grækerne ønsker disse reformer:

1. Skatteområdet:
– Beskatning af bankoverførelser fra og til Grækenland inkl. multinationale selskabers profitoverførelse.
– Bekæmpelse af illegal handel med olie, tobak og alkohol samt bekæmpelse af Moms-snyderi.
– Forbedret indsamling af skat generelt og bekæmpelse af skattesnyd blandt små og store virksomheder.
– Øget skat på reklamer i TV, luksusvarer og store ejendomme samt skat på E-Gambling på nettet.

2. Privatisering
– Indgåede privatiseringsaftaler fastholdes men undersøges individuelt for snyd og bedrag.
– Fremtidige privatiseringer skal foregå sådan, at staten forbliver medejer med afgørende indflydelse.
– Strategiske offentlige virksomheder bliver ikke privatiseret fx DEI/PPC indenfor energiområdet.

3. Den offentlige sektor:
– Modernisering og effektivisering af den offentlige sektor uden fyringer.
– Indførelse af nye IT-systemer.
– Afvikling af bureaukratiske mekanismer for godkendelse, registrering og oprettelse af private virksomheder.
– Færdiggørelse af en samlet jord- og matrikelregistrering for privat og offentlig ejendom.
– Modernisering, digitalisering og forenkling af det juridiske system.

4. Banksektoren:
– Generel modernisering, effektivisering og stabilisering af banksystemet med øget statslig kontrol.
– Oprettelse af en statsejet investeringsbank og kooperative banker.
– Bedre lånemuligheder til små og mellemstore virksomheder.

5. Energi og miljø:
– Gratis eller billig el-energi til ca. 300.000 fattige husholdninger og små virksomheder.
– Øget miljøbeskyttelse af særlige skov- og kystområder
– Samarbejde og investering i naturgasledning fra Rusland via Tyrkiet til Grækenland.

6. Arbejdsmarkedet:
– Modernisering af arbejdsmarkedet uden deregulering og forringelser af lønmodtagerforhold.
– Begrænsning af sort og ikke deklareret arbejde.
– Genetablering af det kollektive aftalesystem og sikring af lønmodtagerrettigheder.
– Gradvis øgning af mindstelønnen til niveauet for 2010 på 751 € i perioden 2015 til 2016.
– Ensliggørelse af arbejdsmarkedslove og afskaffelse af klientelistiske gunstige og lukrative ordninger.

7. Det sociale velfærdssystem
– Ensliggørelse af pensionssystemet og afskaffelse af klientelistiske pensionsordninger. 35% til 80% nedskæringer på alle lukrative pensionsordninger og afskaffelse af tidlig pension. – Afvikling af gæld til pensionsfonde for enkeltpersoner og små virksomheder.
– Fri adgang til det offentlige sundhedssystem for alle, der har mistet deres ”AMKA-sygesikringskort” pga. arbejdsløshed eller manglende selvforsikring.
– Genindførelse af en 13. pensionsudbetaling til fattige pensionister og øget statslig kontrol med pensionskasser.
– Opbygning af en bæredygtig sundhedssektor, genansættelse af læger, sygeplejer oa. samt ensliggørelse af og kontrol med sundhedsydelser.

8. Den humanitære krise:
– Hjælp til de ca. 35% af voksne og 40% af børn (ca. 300.000 familier), der lever i fattigdom i form af madkuponer, gratis elektricitet, rentetilskud mv.
– Hjælp til husvilde og stop for udsmidning af konkursramte fattige familier fra bolig.

Hvis de ikke bliver accepteret af Eurogruppen, bliver de sendt til folkeafstemning. Så vil det vise sig, om oligarkerne i EU vil anerkende de demokratiske spilleregler.