Syrien har lidt den ulykkelige skæbne at blive slagmark for en stedfortræderkrig mellem USA og Rusland. Sandheden har altid haft det svært under krige, men det gælder i særdeleshed denne. Når et traditionelt vestligt demokrati involverer sig i en væbnet konflikt, er det tvunget til at overholde eller i det mindste foregive at overhold international lov og de meste elementære regler for god opførsel i internationale affærer.
Den Westfalske Fred i, der i 1648 afsluttede tredveårskrigen, stadfæstede nationers territoriale integritet. Det var ikke længere tilladt uden videre at invadere et andet land. Hvis man alligevel gjorde det, skulle man have en god forklaring, fx at man blev angrebet og således kun svarede igen – selvforsvar var tilladt. Et klassisk eksempel er Tyskland, der lavede et ”false flag” bestående i at tyske soldater iklædt polske uniformer, der ”angreb” en tysk hærenhed. Andre berømte eksempler er Tonkin bugt episoden, hvor USA påstod, at Nordvietnamesiske kanonbåde angreb amerikanske flådefartøjer, hvilket blev brugt som påskud til at eskalere Vietnamkrigen.
Siden har USA anvendt mange false flag operationer fx den Første Golfkrig mod Irak i 2. august 1990. Her var anledningen at Irakiske soldater blev anklaget for at have dræb kuvøsebørn i Kuwait. Det var ”fake news” altså en løgnehistorie iscenesat af USA. Selve historien vakte vild opstandelse, og at den senere vist sig at være falsk, har ikke siden forhindret vestlige medier i at gå i selvsving adskillige gange.
Etableringen af en flyveforbudszone i Libyen, der endte med at koste Gaddafi livet og sendte et velfungerende og rigt land ud i kaos, startede med en løgnehistorie om et forestående folkemord i Benghasi.
Soft Power
USA har gennem flere årtier udviklet og forfinet en ny måde at udøve sin globale magt på: Soft power. Soft power bygger på propaganda som et helt afgørende element. Læs mere her >>> Den propaganda er de vestlige medier blevet udsat for og resultatet har været en række falske nyheder, fake news om Syrien, fx:
– Assad har ingen støtte i befolkningen
– Assad kvalte et ikkevoldelige oprør med vold, og derefter blev oprøret bevæbnet.
– Krigen er en borgerkrig, og betegnes også som et oprør, og de bevæbnede jihadister kaldes rebeller
– Assad bruger kemiske våben
– Assad og Rusland er ansvarlige for en humanitær katastrofe i Østaleppo
Assad har ingen støtte i befolkningen
Den påstand kan tilbagevises med tørre tal. En Nato-undersøgelse fra 2013 viser, at kun 10 %. af befolkningen støtter ”oprøret”. Samme år oplyste det tyske efterretningsvæsen, at hele 95 % af ”oprørerne” ikke er syrere, men islamistiske jihad-krigere, der kommer fra bl.a. Nordafrika, specielt Libyen efter Natos krig mod Moammar Gadaffis styre i 2011, men også fra Europa, herunder over hundrede fra Danmark.
Støtten til Assad-styret viste sig også ved det afholdte præsidentvalg i juni 2014 med valgobservatører fra Asien, Afrika og Sydamerika (men selvfølgelig ikke fra Vesten, der forudsigeligt kaldte valget ligegyldigt og en farce). Assad blev genvagt med 88 % af stemmerne.
Sandheden er at præsident Bashar al-Assad er støttet af befolkningen
At Bashar al-Assad er betydelig mere populær idag end før ”oprøret” mod styret startede i marts 2011 i kølvandet på det såkaldte arabiske forår skyldes, at langt den største del af befolkningen udmærket ved, at deres moderland er udsat for en udenlandsk styret krig (og ikke en borgerkrig), der truer nationens suverænitet og selvstændighed. Befolkningen ved også, at aggressionerne styres af USA og NATO under medvirken af de regionale allierede Tyrkiet og Israel og de fleste Golflande specielt Saudi Arabien og Qatar.
Assad kvalte et ikkevoldelige oprør med vold, og derefter blev oprøret bevæbnet
Angrebet på Syrien startede med en påstand om at præsident Assads brutale og voldelige fremfærd mod ikke-voldelige demonstranter. Denne historie er siden blevet dementeret, men det hører man ikke meget om i mainstream medierne.
Assad bruger kemiske våben
Så sent som i går (15.12) refererede Clement Kjærsgaard i sin debatudsendelse til Assads brug af kemiske våben, på trods af at denne løgnehistorie er blevet dementeret.
Assad og Rusland er ansvarlige for en humanitær katastrofe i Østaleppo
Aleppo blev invaderet at islamister i 2012 bevæbnet og betalt af USA og dets allierede diktaturstater i Golfen og Saudi Arabien samt Tyrkiet, der siden løbende har sørget for leverancer af våben og nye krigere. Aleppo har stor strategisk betydning, og derfor blev kampene så voldsomme. Det samme gjorde propagandaen. Den har udelukkende bygget på information fra the Syrian observatory on Human Rights, der køres som en enmandsforretning i London, og bygger på mere eller mindre tvivlsomme kilder, samt the White Helmets, der er kendt for at levere falske nyheder, og som er tæt forbundet med jihadisterne og finansieret af USA, Storbritannien og andre vestlige lande som fx. Danmark.
Det billede af krigen om Øst-Aleppo, der er blevet præsenteret i Danmark og de øvrige vestlige lande, har skabt stor sorg og medfølelse med ofrene. Men vi hører aldrig den virkelige tragedie, nemlig at de civile ofre var taget som gidsler af islamisterne, der brugte dem som menneskelige skjolde.
Det hedder, at Aleppo faldt, ikke at Aleppo blev befriet, men spørger man nu folk i Aleppo, er de ikke i tvivl. De fester for befrielsen. Hvis ikke Vesten havde støttet islamisterne havde der ikke været en krig. Hvis ikke Vesten havde forlænget krigen, ville den have været afsluttet længe før og med færre ofre.
Når en løgn gentages ofte nok, bliver den til en sandhed. (Goebbels)