Den første juli for hundrede år siden stiftede en flok studenter i Shanghai Kinas kommunistiske parti. Hvad har det betydet for Kina og ikke mindst for verden og dermed os andre?

Ja skal man tro danske medier som Politiken og DR, så er Kina nu en trussel, som vi roligt kan være nervøse for. Et land, der ønsker at påtvinge os samme umenneskelige system, som kineserne – set med vestlige øjne – har været underlagt i årtier. Et land, der ser stort på demokrati og menneskerettigheder, et land, der overvåger sin egen befolkning med avancerede kameraer med ansigtsgenkendelse.

Angsten for Kinas ureelle hensigter har nu nået Århus, der overvejer at skrotte sine kinesiske overvågningskameraer, fordi kineserne måske kan kigge med.

Vi tillægger andre lande samme adfærd, som vi selv har udvist gennem århundreder med vores systematiske udplyndring af verden. Det foregik helt åbent og selvfølgeligt. Den britiske forfatter Rudyard Kipling kaldte det civilisationens byrde. Altså en pligt Vesten havde til at udbrede den vestlige civilisation – om nødvendigt med våbenmagt.

De seneste årtier er denne politik blevet mere diskret. Den er pakket ind i smukke hensigter om at fremme demokrati og menneskerettigheder. Underkastelse kamufleret som bistand betinget af en neoliberal økonomisk politik, der bygger på besparelser, privatiseringer og lån, der i praksis fungerer som gældsfælder.