Burundi oplever i disse måneder en voldelig protestbevægelse, der udfører massemord, brandstiftelse og sabotage for at sprede anarki for dermed at bane vejen for et regimeskift. Det er en klassisk fremgangsmåde, vi her ser folde sig ud. Og det er lige så klassisk, at Amnesty International lader sig bruge som villigt redskab.
Burundis præsident, Pierre Nkurunziza, er en af Afrikas mest populære ledere i dag. Årsagen er enkel. Siden han overtog præsidentposten i 2005 har han ført en uafhængig politik, der er en torn i øjet på USA. Han har gjort en stor indsats for at fremme nationalt fællesskab og tro på egne kræfter i et land, der har oplevet en af det 20. århundredes værste folkemord. Fra 1993 til 2005 blev 4 millioner mennekser myrdet under general Micombero’s diktatur, støttet af Frankrig, Belgien og USA.
Burundi har på grund af rige ressourcer og en strategiske beliggenhed været et oplagt mål for multinationale selskaber, og nu puster Amnesty International til ilden, for at få den populære præsident væltet.
Vestlig presse støtter som sædvanlig den udenlandske indblanding forklædt som kamp for demokrati. Den formelle anledning er, at Nkurunziza har besluttet at stille op til en tredje periode som præsident. Burundi’s højesteret har godkendt opstillingen, og ifølge international ret, er det et lands suveræne ret selv at træffe den slags beslutninger. Det vil Vesten imidlertid se stor på. USA og de gamle kolonimagter frygter med rette, at præsident Pierre Nkurunziza ved at udvikle et nationalt fællesskab på borgerkrigens ruiner vil sætte en stopper for deres udplyndring af landet.