Protesterne fortsatte i Hong Kong denne weekend. Demonstranterne genoptog brugen af vold, og politiet reagerede. South China Morning Post rapporterede, at demonstranter kastede mursten, benzin bomber og ætsende væske på politiet, som svarede igen med tåregas, peberspray og gummikugler.
Demonstranterne krævede oprindelig et lovforslag om udlevering af kriminelle til retsforfølgelse i Kina taget af bordet. Da kravet blev imødekommet fortsatte demonstrationerne imidlertid.
Demonstranterne har fået massiv opbakning af USA og en række vestlige medier. Netop denne støtte burde få advarselslamper til at lyse. Er det virkelig en demokratibevægelse, eller tjener den måske andre formål?
Den igangværende handelskrig og den bagvedliggende geopolitiske konflikt mellem USA og Kina er nærliggende som forklaring. Demonstrationer i Hong Kong følger samme mønster som vi senest har set i Ukraine og Venezuela. Volden bruges til at lokke politiet til at reagere med vold for på den måde at at optrappe konflikten, så den kommer ud af kontrol – som det fx. skete i Ukraine.
Der er en tendens blandt progressive i Vesten til at støtte store skarer af mennesker, der protesterer i andre lande, men bare fordi der er mennesker på gaden, gør det ikke protesterne progressive.
Bag demonstranterne står pengestærke sponsorer samt USA’s berygtede organisaiton NED (National Endowment for Democracy). Multimillionæren Jimmy Lai har brugt millioner på at opbygge protestbevægelsen. Han har tætte forbindelser til Trump-administrationen, og har haft møder med Bolton, Pence og Pompeo samt senatorerne Marco Rubio og Tom Cotton.
Hong Kong-protesten er ikke et arbejderoprør
Selvom der er gode grunde til, at arbejdstagere i Hong Kong skulle gøre oprør, fokuserer disse protester ikke på spørgsmålene om den økonomiske usikkerhed, udbredte fattigdom, uoverkommelige udgifter til boliger, lave lønninger og lange arbejdsdage. I de sidste 10 år har lønningerne været stagnerende i Hong Kong, mens huslejen er steget 300 procent; Hong Kong er den dyreste by i verden.
Hvis demonstranterne var fokuseret på lønmodtagerrettigheder, ville de kræve et opgør med eller i det mindste en reform af Hong Kongs neoliberale kapitalisme, der er domineret af store økonomiske interesser og korruption. Faktisk er halvdelen af sæderne i bystyret reserveret til byens big business for at beskytte deres interesser i stedet for borgernes grundlæggende behov, men der er ingen kritik af dette fra demonstranterne.
Selvom den vestlige indblanding er åbenlys, er det vanskeligt at få denne fortælling ud til en bredere kreds. Og de sociale medier, Facebook, Twitter, Instagram og YouTube lukker konti fra Kina, der fortæller en anden historie.
Læs originalartiklen af Kevin Zeese and Margaret Flowers med kildehenvisninger her >>>