Vladimir Putin har et sort bælte i judo, den eneste russiske og en af ​​de få mennesker i verden med rang af ​​ottende dan. Han praktiserer også karate.

Et grundlæggende princip i kampsport er at bruge en modstanders størrelse og momentum imod ham. Dette er Putins strategiske tilgang. Vesten dæmoniserer Putin, men få forsøger at forstå ham.

Det er en skam, fordi Putin har opnået en geopolitisk triumf, der er værd at studere. Han har været katalysator for det amerikanske imperiums nedtur, og det har intet at gøre med at indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Putin blev fungerende premierminister i 1999, derefter præsident i 2000. Sovjetunionens sammenbrud i 1991 ødelagde Rusland. Økonomien faldt, og forventningerne faldt. En gruppe af grådige oligarker, mange med vestlig støtte, erhvervede sovjetiske industrielle og kommercielle aktiver til udsalgspris.

Putin etablerede et samarbejde med de vigtigste oligarker, så de kunne beholde deres del af rovet i bytte for deres troskab. Denne handel har været en forudsætning for både hans fortsatte politiske støtte og hans angiveligt enorme personlige formue. Han kvalte en langvarigt opstand i Tjetjenien. I løbet af hans første to regeringsperioder, fra 2000-2008, begyndte økonomien at komme sig. I 2004 vandt han præsidentvalget med 72 procent af stemmerne.

Førende eksperter i international politik i USA og Europa insisterer på, at Putins ultimative mål er at rekonstruere det tidligere Sovjetunionen på vej til global dominans. Spørgsmålet er dog, Hvad bygger de denne teori på?

Ruslands BNP er efter 18 års genopretning $ 1,4 billioner sammenlignet med næsten 20 billioner dollar for USA og over 17 billioner dollars for EU. Ruslands militære budget er 61 milliarder dollar, mod 250 milliarder dollar for NATO-nationer (eksklusive USA) og over 700 milliarder dollar for USA.

Ingen af eksperterne har ulejliget sig med at sansynliggøre, hvor Rusland vil få pengene til at invadere og erobre tidligere sovjetiske provinser, langt mindre erobre verden. Putin ved fra sovjetiske erfaringer, at imperier dræner snarere end forstærker et imperiums ressourcer.

At vinde verden er en ting, at ”kaste det amerikanske imperium på måtten” en anden. Putin må have smilet, da George W. Bush invaderede Afghanistan i sit forsøg på at få fat i Osama bin Laden, den påstået mastermind bag 9/11 angrebene..

Forsvarere, der kæmper på deres egen jord, har store fordele i forhold til besættelsesstyrker, hvilket gør konventionelle invasioner næsten umulige. Relativt billige granater, miner, IED’er og skulderbårne missiler, der ofte leveres fra lande uden for landet, nedkæmper dyre tanks, artilleri, fly og militærpersonale.

Forsvarerne kender sproget og territoriet, de understøttes af den lokale befolkning, de kan aktivere fjernbetjente bomber og forsvinde i mængden af civile. De kan vente på at invasorerne mister moralsk og politisk støtte hjemmefra.

Atten år efter Afghanistan-invasionen smiler Putin stadig. Efter hvert militært tilbageslag fremturede USA med nye mislykkede operationer. Irak, Libyen, Syrien, Jemen, Somalia. Disse militære fiaskoer har bragt USA ud i en stadigt mere ubærlig gældskrise.

Rusland har i mellemtiden en af verdens laveste gældskvoter, et voksende lager guld og er nu i fuldt gang med at sælge sin amerikanske gæld. Rusland er gået sammen med Kina om det ambitiøse ”Belt and Road Initiative”. Den serie af projekter, der primært finansieres af kineserne, fremmer Ruslands og Kinas interesser og indflydelse på tværs af Asien, Mellemøsten og Europa. Denne tilgang synes at skabe mere støtte end amerikanske kugler og bomber.

Ruslands eneste militære operation i Mellemøsten har været Syrien. Obamas har vaklet mellem regimeskift eller terrorbekæmpelse og har tabt begge dele. Putin lider ikke samme forvirring. Han har hjulpet Bashar al-Assad med at vende tidevandet mod oprørerne. USA foregiver at have gjort det samme. Putin styrker den shiitiske akse – Iran, Irak, Alawit Syrien og Hizbollah – om hvilket Israel, Saudi-Arabien og amerikanske neokonservative har frygtet for i årevis. Oprørerne er på flugt, og alt USA kan gøre er at råbe: “Og vi hjalp!”

Putin scorede et geopolitisk scoop. Han støttede effektivt ved sine allierede, i modsætning til Amerikas evigt skiftende alliancer og mål. Konflikten sendte hundredtusindvis af flygtninge til Europa. Russisk intervention vendte strømmen. Det er på tide at stille spørgsmålstegn ved den europæisk underdanighed over for USA og NATO.

Denne artikel af Tyler Durden er oversat og kan læses i original her >>>
https://www.zerohedge.com/news/2018-07-22/black-belt-strategis