Mordforsøget på Sergei Skripal og hans datter ligner et klassisk eksempel på et krimi-plot. Vi har en forbrydelse. Myndighederne spotter hurtigt gerningsmanden, der derefter blot skal dømmes.
Men en årvågen efterforsker tror ikke på historien og det hele ender med, at den oprindelige anklage falder fra hinanden, og de virkeligt skyldige afsløres.
Her har vi den britiske regering: indenrigsministeren, sikkerhedsministeren og ikke mindst premiereministeren, der udpeger Rusland som skyldig før der foreligger noget bevis. Sikkerhedsministeren kom endda ud med beskyldninger mod Rusland i al almindelighed mandagen før det famøse mordforsøg.
Det er lige lovlig hurtigt at udpege Rusland – i øvrigt uden beviser, eftersom Skripal var agent for både Rusland og MI6 og altså også kunne være kommet på kant med sine britiske opdragsgivere, plus naturligvis alle de personer, som han har forrådt.
En dobbeltagent som ham, har mange fjender, så hvorfor lige udpege Putin som bagmanden. Han står midt i en valgkamp og ikke har brug for den slags presse, og det er da underligt at bruge så meget krudt på at slå Skripal ihjel, når han faktisk – før han fik sin frihed og blev udvekslet, sad sikkert og afsonede en dom for højforræderi i et russisk fængsel.
Der er mere i den historie, end øjet lige kan se