12. februar bragte Deadline med Lotte Folke Kaarsholm et indslag om Venezuela, der kalder på en mere nuanceret fremstilling af sagen, derfor denne artikel, oversat og bearbejdet af Ebbe Lauridsen
13. februar 2018
I en tale på University of Texas, den 1. februar foreslog den amerikanske udenrigsminister Tillerson et militærkup i Venezuela . Tillerson besøgte derefter allierede latinamerikanske lande, der opfordrede til regimeskift og flere økonomiske sanktioner over for Venezuela. Tillerson overvejer at forbyde behandling eller salg af venezuelansk olie i USA og afskrækker andre lande fra at købe venezuelansk olie. Forbereder USA en invasion af Venezuela?
I en række tweets har den republikanske senator Marco Rubio fra Florida, hvor mange venezuelanske oligarker lever, opfordret til et militært kup i Venezuela. USA har forsøgt regimeskift i Venezuela, siden Hugo Chavez blev valgt i 1998 og Trump har videreført denne politik.
USA kom tættest på i 2002, da et militært kup fjernede Chavez. Den øverstkommanderende i den venezuelanske hær meddelte, at Chavez var trådt tilbage, og Pedro Carmona fra det venezuelanske handelskammer blev midlertidig præsident. Carmona opløst nationalforsamlingen og højesteret og erklærede forfatningen ugyldig, men det gik ikke som planlagt! Folket omringede præsidentpaladset og erobrede tv-stationer, Carmona trådte tilbage og flygtede til Colombia. Inden for 47 timer blev Chavez genindsat som præsident. Kuppet blev et vendepunkt, der styrkede den bolivarianske revolution og viste, at folk kunne besejre et kup. og afslørede dermed USA og de venezuelanske oligarker.
USA og de venezuelanske oligarker fortsætter imidlertid deres bestræbelser på at standse den bolivarianske revolution. USA har en lang tradition for at iværksætte regeringsskifte rundt om i verden og har forsøgt alle sine regimeskifte-værktøjer i Venezuela. Indtil videre har de ikke virket..
Økonomisk krig
USA og oligarkerne har længe forsøgt at ødelægge den venezuelanske økonomi. Det minder om det amerikanske kup i Chile mod den demokratisk valgte præsident Salvador Allende. Her beordrede præsident Nixon CIA at “få økonomien til at skrige.”(“make the economy scream.”)
I årtier har USA udkæmpet en økonomisk krig for at få “økonomien til at skrige” i Venezuela. Velhavende venezuelanere har udført økonomisk sabotage med hjælp fra USA, med sanktioner og andre taktikker. Dette omfatter hamstring af mad, forsyninger og andre fornødenheder, mens venezuelanske markeder er tomme. Knapheden bruges som brændstof for protester, fx “The Empty Pots March”, en kopi kopi af marcher i Chile før kuppet i 1973. Økonomisk krigsførelse eskalerede under Obama og nu under Trump med Tillerson, der opfordrer til nye økonomiske sanktioner.
Præsident Maduro anerkender de økonomiske vanskeligheder, men siger også, at sanktioner åbner mulighed for en ny æra af uafhængighed og kan “blive starten på en ny fase, hvor Venezuela igen er i centrum for en kamp for værdighed og befrielse fra USA’s dominans.” Næstformand for det socialistiske parti, Diosdado Cabello, sagde: “[hvis de] bruger sanktioner, vil vi svare igen med valg.”
Oppositionens brug af vold
Et andet almindeligt amerikansk regimeskifte-værktøj består i at støtte oppositionsprotester. Trump administrationen har genoptaget regimeskifte operationer i Venezuela og de anti-Maduro protester, der begyndte under Obama, er blevet mere voldelige. Oppositionsprotesterne omfatter barrikader, snigskytter og mord samt hærværk. Da politiet anholdt de, der brugte vold, hævdede USA, at Venezuela undertrykte ytringsfriheden.
Oppositionen forsøgte at bruge myndighedernes forsøg på at slå volden ned for at splitte militæret. De amerikanske og vestlige medier ignorerede oppositionens vold og lagde i stedet skylden på den venezuelanske regering. Volden blev så ekstremt, at det så ud som om oppositionen skubbede Venezuela ud i en form for syrisk borgerkrig . Men oppositionens vold gav bagslag.
Finansiering af modstanden
USA har investeret massivt i at skabe modstand mod den venezuelanske regering. Tusindvis af millioner af dollars er blevet brugt gennem USAID, National Endowment for Democracy og andre beslægtede amerikanske regeringsagenturer. Det er ukendt, hvor meget CIA har brugt fra sit hemmelige budget, men CIA har også været involveret i Venezuela. Den nuværende CIA-direktør, Mike Pompeo, sagde, at han “håber, at der kan være en overgang i Venezuela.”
De Forenede Stater har også uddannet ledere af oppositionsbevægelser, f.eks blev Leopoldo López uddannet på private skoler i USA, herunder CIA-associerede Kenyon College. Han blev derefter optaget på Harvard Kennedy School of Government og foretog gentagne besøg på regeringsskifte-agenturet, the National Republican Institute.
Valg
I 2016 førte den økonomiske krise til, at oppositionen fik flertal i nationalforsamlingen. En af deres første handlinger var at vedtage en amnestilov. Loven omfattede 17 års forbrydelser, herunder voldelige forbrydelser og terrorisme begået af oppositionen. Det medførte straffrihed for forbrydelser tilbage fra 2002-kuppet til 2016. En måned senere besluttede Venezuelas højesteret, at loven om amnesti var forfatningsstridig. Amerikanske medier, regimeskifte-forkæmpere og anti-Venezuela menneskerettighedsgrupper angreb Højesterets afgørelse og demonstrerede dermed deres alliance med de antidemokratiske kriminelle.
År med voldelige protester og regimeskifte-forsøg, og derefter indrømmelse af deres forbrydelser i en amnesti-lov, har resulteret i, at de, der er imod den bolivarianske revolution, har mistet magt og popularitet. I de tre seneste valg vandt Maduros parti valgene regionalt, lokalt og til den grundlovgivende forsamling.
Valgkommissionen har nu meddelt, at præsidentvalget afholdes den 22. april. Maduro vil stille op til genvalg med Det Forenede Socialistiske Parti. Oppositionsledere som Henry Ramos og Henri Falcon har udtrykt interesse for at stille op, men oppositionen har ikke besluttet, om de skal deltage. Henrique Capriles, der tabte til Maduro i det sidste valg, fik forbud imod at stille op på grund af uregelmæssigheder i hans kampagne, herunder modtagelse af udenlandske donationer. Capriles har været leder af de voldelige protester. Da hans forbud imod at stille op blev annonceret, opfordrede han til protester for at fjerne Maduro fra magten. Også Leopoldo Lopez. en anden leder af de voldelige protester, der er under husarrest for at tilskynde til vold, fik forbud imod at stille op.
Nu siger USA, at det ikke anerkender præsidentvalget og opfordrer til et militærkup. I to år krævede oppositionen præsidentvalg, men nu er det uklart, om de vil deltage. De ved, at de er upopulære, og Maduro vil sandsynligvis blive genvalgt.
Er krig mod Venezuela på vej?
Det bliver vanskeligt at gennemføre et militærkup Venezuela, da befolkningen, herunder militæret, er velorienteret om amerikansk imperialisme. Og at Tillerson åbent opfordrer til et militærkup, gør det endnu vanskeligere at iværksætte.
Regeringen og oppositionen forhandlede for nylig en fredsaftale med titlen “Demokratisk sameksistensaftale for Venezuela.” De blev enige om alle spørgsmål, herunder afslutning af økonomiske sanktioner, planlægning af valg med mere. De aftalte datoen for det næste præsidentvalg. Det var oprindeligt planlagt til marts, men i en indrømmelse til oppositionen blev den flyttet til slutningen af april. Maduro underskrev aftalen, men oppositionen bakkede ud, efter at den colombianske præsident Santos, der mødtes med udenrigsminister Tillerson, opfordrede dem til ikke at underskrive.
Ikke anerkendelse af valg og opfordring til et militært kup er slemt nok, men mere foruroligende er, at admiral Kurt Tidd, leder af Southcom, afholdt et lukket møde i Colombia efter Tillersons besøg. Emnet var “regional destabilisering” med Venezuela i fokus.
Et militært angreb på Venezuela fra dets colombianske og brasilianske grænser er ikke urealistisk. I januar spurgte NY Times : “Skal det amerikanske militær invadere Venezuela?” Præsident Trump sagde, at USA overvejer USA’s militærstyrke mod Venezuela og hans stabschef, John Kelly, har hævdet, at krisen, der hovedsagelig er skabt af den økonomiske krig mod Venezuela, kræver militær handling af humanitære årsager.
Krigsforberedelser er allerede i gang i Colombia, som spiller Israels rolle for USA i Latinamerika. Kupregeringen i Brasilien øgede sit militære budget 36 pct, og deltog i Operation: America United , den største fælles militære øvelse i latinamerikansk historie. Det var en af fire militærøvelser fra USA med Brasilien, Colombia og Peru i Latinamerika i 2017.
Den amerikanske kongres beordrede Pentagon at etablere militære styrker med henblik på Venezuela i ”2017 National Defense Authorization Act”. USA har militærbaser i Colombia og Caribien og militære aftaler med lande i regionen, så Venezuela er allerede omringet.
Denne artikel er en oversættelse og bearbejdning af
Regime Change Fails: Is A Military Coup Or Invasion Of Venezuela Next?