USA har gennem de seneste årtier udviklet en raffineret form for Soft Power. Den har ikke erstattet den traditionelle militære magtudøvelse, men har tværtimod banet vejen for en endeløs række af krige over store dele af verden.
Soft Power består i en raffineret og yderst professionel anvendelse af propaganda, økonomisk krigsførsel (som Kissinger sagde før Pinochet’s kup i Chile ”Let the economy scream”, samt en bred vifte af ”ikkevoldelige oprørsteknikker”.
Propaganda er nødvendig for at sikre folkelig opbakning til den militære indsats, der er nødvendig for at sikre USA’s geostrategiske dominans. Hvis USA havde sagt sandheden om invasionen i Irak, ville den snart være strandet på folkelig modstand i alle vestlige lande. I parlamentariske systemer har vælgerne stadig lidt at skulle have sagt, og det må der tages skyldigt hensyn til. Derfor har George Orwells begreb ”Newspeak” fået fornyet aktualitet. Hvis en militær invasion forklædes som humanitær under overskriften Responsibility to protect – R2P, glider den ned.
En anden og lige så effektiv fremgangsmåde er gennem en længere periode at dæmonisere en politisk modstander. Eksemplerne er talrige, tænk på Saddam Hussein, der først var USA ven og allierede i krigen mod Iran, men senere blev kaldt vor tids Hitler, eller Muhamar Gadaffi, der endte med at blive kaldt en gal hund, og nu senest Syriens præsident Bashar al Assad, der ene mand har fået skylden for tabet af hundredetusindvis af menneskeliv.
Netop de tre er eksempler på regimer, der ikke ville indordne sig under den amerikanske dominans. Som de eneste sekulære regimer i Mellemøsten garanterede de deres befolkninger en rimelig levestandard, et højt uddannelsesniveau og plads til, at forskellige religioner og etniske grupper kunne leve i fred side om side.
Assad er blevet fremstillet på en måde, der gør at et flertal af danske uden videre ville acceptere, at han blev udraderet på samme måde som fx. Gadaffi. Det gøres ved at udsprede løgne om forbrydelser, han påstås at have begået. Et at de mest spektakulære eksempler er påstanden om, at han iværksatte en angreb i byen Houta med kemiske våben, hvorved et større antal civile blev dræbt. Det er siden blev tilbagevist af bl.a. FN, men lever stadig i bedste velgående i fx den danskes presse. Som nazisternes propagandaminster Joseph Goebbels sagde: ”Når en løgn gentages ofte nok, bliver den til sandhed.”
En anden påstand er, at han er forhadt af den syriske befolkning. Denne påstand lever også i bedste velgående på trods af, at en lang række uafhængige vestlige meningsmålinger i Syrien har påvist det modsatte. Assad har faktisk stor opbakning fra befolkningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de elsker ham, men måske, at de foretrækker en vis orden under en diktator frem for det kaos, der fx kan ses i Libyen. Hvis han virkelig er så ond og så forhandt, er det næppe tænkeligt at han vinder et valg under international kontrol, som foreslået af Rusland. Så hvorfor ikke lade ham prøve vælgernes dom?
Læs denne artikel: http://www.globalresearch.ca/americas-dirty-war-on-syria-bashar-al-assad-and-political-reform/5492661
Soft power er en nødvendig forudsætning for USA’s militære dominans. Først når bedraget går op for Vestens befolkninger, kan vi håbe på en mere fredelig verden.