Solen og nordenvinden skændtes engang om, hvem der var den stærkeste. De væddede med hinanden og prøvede kræfter på en mand, der netop gik forbi. Den, som fik frakken først af ham var vinder. Vi husker sikkert hvordan det gik i Æsops fabel. Nordvinden tabte og Solen vandt.
Den historie inspirerede Kim Dae-jung, der vandt posten som Sydkoreas præsident i 1998. Det blev starten på en helt ny udvikling i Korea: Solskinspolitikken. Takket være den
har der i de seneste 20 år foregået en stadigt tættere dialog mellem Nordkorea og Sydkorea. I forbindelse med Vinterolympiaden i 2018 skete der et diplomatisk gennembrud, som resulterede i at de to lande optrådte sammen under olympiaden, men desværre er det stadig USA, der har foden på bremsen i den ellers lovende proces mellem de to lande.
Nu trækker Mads Brügger overskrifter i aviserne. Med sin nye film har han sat spot på Nordkorea og landets handel med våben og narkotika. Med anvendelse af undercover-metoder, skjult kamera og dækhistorier, der skaffede hans muldvarp adgang til de højere kredse i Nordkorea har vi været godt underholdt. Men er vi blevet klogere?
Hvorfor anvender Nordkorea den slags metoder, der beskrives i filmen? Hvorfor er de så bange for USA? Hvorfor driver de ikke handel på samme måde som andre lande i verden?
Svaret er enkelt. Nordkorea og USA har endnu ikke sluttet fred efter Koreakrigen, der endte med en våbenhvile i 1953. Nordkorea blev totalt sønderbombet af USA. De to lande er stadig i krig med hinanden, og den ser ikke ud til at kunne afsluttes foreløbig. USA har en interesse i at opretholde en stor militærstyrke i Sydkorea. På den måde er den koreanske halvø stadigvæk en brik i det store spil mellem USA på den ene side og Kina på den anden.
Situationen har i mange år været højspændt med et stadigt mere lukket diktatur i Nord og et Sydkorea, der indtil 1998 optrådte som USA’ marionet. Nordkorea har overlevet i kraft at et gigantisk militærapparat – og ikke mindst i kraft af sit atomarsenal.
I Libyen lærte Gaddafi hvad det vil sige at give slip på den trusselsmulighed. Få år efter at han havde accepteret at droppe sit atomprogram var han væk. Det har Nordkoreanerne lært noget af.
Nordkorea er hårdt ramt af økonomiske sanktioner, fordi de ikke vil opgive deres atomprogram, som de betragter som deres livsforsikring. Derfor sælger de våben på det sorte marked. Nordkorea har mange værdifulde råstoffer, som de heller ikke kan sælge legalt. Det gør de så på andre smarte måder. På den måde har de overlevet i årtier.
Mads Brüggers film bringer ikke meget nyt, men vi er blevet godt underholdt. Man må så håbe, at diplomaterne bevarer hovedet koldt. Mads Brüggers forsøg på at rejse en storm kan bidrage til at forkludre afspændingsprocessen mellem Nordkorea og Sydkorea.
Men solen vinder forhåbentlig i den sidste ende.