Det er det centrale spørgsmål i mange krimier. Det spørgsmål burde også stilles når internationale kriser opstår. Som fx. Ruslands påståede attentater i England, eller Irans forsøg på attentat i Danmark.

I begge sager har politikere og presse kategorisk udpeget gerningsmændene, og er i fuld gang med at eksekvere dommen. I Iran-sagen, der bygger på information fra den israelske efterretningstjeneste, Mossad, arbejder Danmark på yderligere sanktioner mod Iran, hvilket formentlig vil gå ud over danske eksportvirksomheder, der dermed endnu engang må betale prisen for Danmarks deltagelse i USA’s sanktionspolitik.

Iran-sagen startede 28 september med en dramatisk lukning af broer og færger, hvilket næsten lammede Sjælland med kilometerlange køer på motorvejene.

Siden blev sagen fremstillet som en iransk forsøg på attentat mod herboende iranere med forbindelse til organisationen ASMLA, der kæmper af løsrive provinsen Ahvaz.

Sagen kan i værste fald medføre, at atom-aftalen med Iran, som USA ønsker skrottet nu falder fra hinanden. Det vil i så fald være endnu et eksempel på en amerikansk udenrigspolitik, der tørrer omkostningerne af på Europa. Dette vil yderlige lægge hindringer i vejen for samhandel med Iran og dermed indtjening for europæiske selskaber.

Så hvem gavner denne sag?